|
||
![]() ![]() ![]() |
||
|
|
Indhold : Nummer 3 : Årgang 6 : 2003TEMA Introduktion: Konservatisme i det 20. århundrede Kulturkonservative traditioner i efterkrigstidens Danmark af Kasper Støvring Det kristne højre i amerikansk politik af Lasse Engelbrecht At sejle foruden vind - Ekskursioner i Michael Oakeshotts filosofi af Søren Hviid Pedersen Rationalisme i politik af Michael Oakeshott Leo Strauss som jødisk tænker af Peter Wivel ARTIKLER Partimedlemskab som forbindelsesled: Den danske case af Karina Pedersen Den tabte magt: Udfordringer og strategi i den amerikanske verdensorden af Birthe Hansen, Peter Toft og Anders Wivel Kirken som statens fjerde ben af Hans Hauge BØGER
Nye konservatismerPå god konservativ facon tager dette nummer sit udgangspunkt i historien, om end det i høj grad er samtidshistorien. Temaet er konservative strømninger i det tyvende århundrede, strømninger der ikke altid følges så pænt ad, som fællesbetegnelsens klang af orden antyder.
De strømninger, der behandles i dette nummer, betragter gerne sig selv som konservative og som udløbere af en lang tradition for konservativ tænkning, men er alle 'nye' i den forstand, at de bryder med den klassiske reaktionære konservatisme ved at gøre sig til talsmænd for noget andet end den bestående orden. Derfor har vi valgt titlen 'Nye konservatismer'.
I efterkrigstiden har sådanne eksplicitte konservatismer ofte været marginaliserede i den akademiske verden. I en situation hvor man både nationalt og internationalt kan se tagn på, at den politiske situation er vendt til konservatismens fordel, gør denne mangel på fokus det ekstra relevant at få sat fokus på, hvilke synspunkter forskellige konservative strømninger i efterkrigstiden har gjort sig til talsmænd for.
|
|