Indhold : Nummer 1 : Årgang 7 : 2004
u Tema
Hvad er konstitutionalisme?
af Renato Cristi & Pablo Ruiz-Tagle
EU-konventets forfatningsudkast: et fundament for det fremtidige EU eller et monument over spildte kræfter?
af Morten Kelstrup
Refleksioner over Europas konstitutionelle fremtid
af Dario Castiglione
Forfatningstraktaten: en overlappende konsensus om EU?
af Tore Vincent Olsen
EU-stat uden vælgere
af Jens-Peter Bonde
En god forfatning
af Helle Thorning-Schmidt
u Artikler
Statskundskab - videnskaben om det politiske dyr
af Jørgen J. Poulsen
Evolutionær teori - et nyt paradigme i samfundsvidenskaben?
af Anders Hede og Linda Taudal
Det sociale arbejdes genealogi
af Kasper Villadsen
w Bøger
Series in International Thought
reviewessay af Casper Sylvest
Bogomtaler
På vej mod en europæisk forfatning?
Efter sammenbruddet i forhandlingerne om en europæisk forfatning syntes den danske debat om muligheden af en sådan forfatning at være forstummet. Hvor man før diskuterede både forfatningsudkastets kvaliteter, samt hvorvidt de danske vælgere skulle konfronteres med den i en folkeafstemning, er der nu … nærmest intet.
Uden for rampelyset har man i samfundsvidenskaberne fortsat debatteret ideen om en europæisk forfatning. Disse debatter vil vi gerne introducere.
De akademiske debatter om en europæisk forfatning bidrager dels til en afklaring af spørgsmålet om, hvad der egentlig giver et dokument, der kaldes en forfatning, dets forfatningsmæssige karakter?
I tre parallelle spor diskuteres herudfra spørgsmålet, om konventets forfatningsudkast tilbyder en egentlig forfatning, og mulighedsbetingelserne for realiseringen af en sådan overhovedet er til stede i Europa. Dels med henblik på hvordan det konkrete dokument kan bevare sin legitimitet uden at give forrang til en enkelt af de forskellige og modstridende udlægninger af det. For det andet, om et dokument, der gennemtrumfes overfor en sådan pluralitet af opfattelser af og i EU, overhovedet kan opnå, ensidige bevare, praktisk forfatningsmæssig karakter? Endelig om man ud fra overordnede forståelser af det europæiske samarbejdes funktionsmåder kan sige, om konventets arbejde i sidste ende vil komme til at stå som et monument over de gode intentioners skibbrud overfor nationalstatsligt funderede interessekonflikter, eller om forfatningen stadig kan nå at blive det tiltænkte fundament for yderligere politisk integration.
Et centralt politisk spørgsmål stilles dermed klart: Skal og kan europæerne forenes og beskyttes gennem en fælles europæisk forfatning og et mere effektivt EU, og ikke som snævert definerede (national)statsborgere, eller vil vedtagelsen af et europæisk forfatningsmæssigt fundament ødelægge selve de nationalstater, som nogen ser som demokratiets eneste trygge havn?